FRI FRAGT FRA 499 ,-             GRATIS AFHENTNING I SHOWROOMET

Amalie Rosalie er generationers passion for ukompliceret, ærlig kropspleje og hvor der arbejdes med respekt
for håndværket og råvarerne.

Passion og håndværk
Mine produkter er håndlavede og fremstillet i små partier i produktionen i Fredericia, det betyder friske råvarer og frisklavede produkter.
Jeg nørder i udviklingsdelen og er også selv en del af produktionen.

Jeg arbejder med naturlige, økologiske ingredienser af høj kvalitet og er det muligt, vælger jeg dansk producerede råvarer. Som en
naturlig del af min virksomhed bestræber jeg mig altid på en grønnere og mere bæredygtige produktion og hudpleje.


Historien
Olier, dufte og produktion af sæber var en del af min barndom. Jeg har nysgerrigt fulgt med i køkkenet i mit barndomshjem,
når der blev eksperimentret med at udvikle og fremstille egne cremer, sæber og salver. Det blev med tiden til en lille familie virksomhed
med min mor i spidsen, hvor håndværk og kvalitet var i højsæde. Som årene gik, voksede min interesse for min mors passion.
Jeg fik med tiden indsigt i hele processen, fra råvarer til produktionen og i 2017 besluttede jeg, at føre det videre med en virksomhed
i eget navn.
I dag sender jeg håndlavede hudplejeprodukter ud til private og forhandlere fra min produktion i Fredericia.